Senest opdateret: juli 2026 · Skrevet af Dermfix’ fototerapiteam
Kort svar: Efter at have gennemgået 68 in vitro- og dyreforsøg fandt forskerne, at LED-lys har de samme centrale biologiske virkninger på sårheling som laserlys — mindre betændelse, øget fibroblastaktivitet, mere kollagen og bedre dannelse af blodkar. Den egenskab, der gør en laser til en laser (koherens), ser ikke ud til at være det, der får lavintensitetslysterapi til at virke. Bølgelængde og dosis har langt større betydning end, om lyskilden er en laser eller en LED.
Anmeldelsen
Et forskerhold fra Universidade Federal de Minas Gerais og Pontifícia Universidade Católica de Minas Gerais i Brasilien — Maria Emília de Abreu Chaves, Angélica Rodrigues de Araújo, André Costa Cruz Piancastelli og Marcos Pinotti — satte sig for at afklare en langvarig debat inden for lavintensitetslysterapi: betyder det egentlig noget, om man bruger en laser eller en LED? Oversigtsartiklen blev offentliggjort i Anais Brasileiros de Dermatologia i 2014.
Forskerholdet søgte i Medline, PubMed, Science Direct og SciELO efter undersøgelser, der var offentliggjort mellem 1992 og 2012, ved hjælp af kombinationer af søgeord som »lavintensitetslaserterapi«, »LED«, »fototerapi«, »sårheling«, »fibroblaster«, »kollagen« og »angiogenese«. De endte med at analysere 68 undersøgelser: 48 om laserlys alene, 14 om LED-lys alene og 6, der direkte sammenlignede de to på de samme sår.
Hvad de to lyskilder rent faktisk gør
I de forskellige laserundersøgelser varierede bølgelængderne fra 532 til 1064 nm, hvor båndet 632,8–830 nm var det mest anvendte, og doserne lå for det meste mellem 1 og 5 J/cm². I LED-undersøgelserne blev der anvendt et lignende interval, 456–880 nm, oftest koncentreret omkring 627–670 nm, hvor 4 J/cm² var den mest almindelige dosis.
Selvom de stammede fra forskellige lyskilder, frembragte begge den samme række biologiske effekter: færre inflammatoriske celler på sårstedet, øget fibroblastproliferation, øget kollagensyntese samt øget angiogenese og dannelse af granulationsvæv — de centrale byggesten i sårheling. De seks undersøgelser, der sammenlignede laser og LED direkte på de samme sårmodeller, rapporterede ingen meningsfuld forskel mellem dem.
Hvorfor sammenhængen viser sig ikke at have nogen betydning
Laserlysets afgørende fysiske egenskab er kohærens — dets fotoner bevæger sig med samme frekvens, retning og fase. Nogle forskere har hævdet, at dette giver lasere en fordel, som ikke-kohærent LED-lys ikke kan måle sig med. Denne gennemgang modsiger direkte denne opfattelse: Kohærensen går næsten øjeblikkeligt tabt, så snart lyset interagerer med biologisk væv, og den gennemgåede dokumentation viser, at cellernes reaktion på lys ikke afhænger af, om lyset oprindeligt var kohærent. I praksis betyder det, at når lyset rammer huden, opfører en laser og en LED med samme bølgelængde sig på samme måde på celleniveau.
Det, der rent faktisk betyder noget: bølgelængde og dosis
Hvis sammenhængen ikke er den afgørende faktor, hvad er det så? Undersøgelsen peger helt klart på to parametre: bølgelængde og dosis.
Hvad angår bølgelængde, anvendte størstedelen af de effektive undersøgelser — 59 ud af de 68 gennemgåede — lys inden for det, forfatterne kalder det »optiske terapeutiske vindue«, som groft sagt dækker området fra rødt til nær-infrarødt lys, hvor hæmoglobin og melanin absorberer mindst, og lyset trænger mest effektivt ind i vævet. Et mindre antal undersøgelser anvendte blåt eller grønt lys og konstaterede stadig effekter, men rødt og nærinfrarødt lys er fortsat det dominerende og bedst dokumenterede valg til sårbehandling.
Hvad angår dosis, henviser oversigten til Arndt-Schultz-kurven — det samme bifasiske dosis-respons-princip, som ses andre steder i denne litteratur — hvor meget lave doser har ringe effekt, effekten stiger frem mod et højdepunkt omkring 1–5 J/cm², og doser, der er sat for højt (10–16 J/cm² i flere undersøgelser), faktisk hæmmer den biologiske respons i stedet for at forstærke den. Med andre ord er det vigtigere at finde den rigtige dosis end hvilket apparat der leverer den.
Den foreslåede mekanisme
I oversigten skitseres en to-trinsmodel (tilskrevet forskeren Tiina Karu) for, hvordan dette fungerer på celleniveau. Først en »primær reaktion«: lys absorberes af cytochrom c-oxidase i mitokondrierne, hvilket ændrer dets redoxtilstand og fremskynder elektrontransporten i respirationskæden — en proces, der foregår inden for sekunder til minutter. Dette efterfølges af »sekundære reaktioner«, der udspiller sig over timer til dage, hvor det indledende signal forstærkes og overføres gennem hele cellen, hvilket i sidste ende påvirker calciumniveauerne, stofskiftet, DNA- og RNA-syntesen samt fibroblastproliferationen — de efterfølgende effekter, der rent faktisk driver den synlige sårheling.
Ofte stillede spørgsmål
Er LED altså lige så effektivt som laser til sårheling?
På baggrund af denne gennemgang af 68 undersøgelser er svaret ja — de biologiske virkninger var gennemgående ens, og de seks direkte sammenligninger viste ingen signifikant forskel mellem dem.
Hvorfor troede folk egentlig, at lasere var bedre?
Hovedsageligt på grund af kohærens — teorien om, at laserlysets ensartede fase giver det en terapeutisk fordel. Denne gennemgang viste, at denne antagelse ikke holder stik, når lyset rent faktisk interagerer med vævet.
Hvad er vigtigere end lyskilden?
Bølgelængde (rød til nær-infrarød gav de bedste resultater) og dosis (hvor effekten var størst ved ca. 1–5 J/cm², og hvor højere doser havde en modsat virkning).
Betyder det, at enhver bølgelængde eller dosis virker lige godt?
Nej — det fremgår tydeligt af oversigtsartiklen, at virkningerne i høj grad afhænger af, at begge parametre er korrekt indstillet, og det er derfor, forfatterne opfordrer til mere standardiserede kliniske protokoller.
Kilde: Chaves, M.E.A., Araújo, A.R., Piancastelli, A.C.C. & Pinotti, M. »Effekter af lysbehandling med lav effekt på sårheling: LASER x LED.« Anais Brasileiros de Dermatologia, 89(4), 616–623 (2014). DOI: 10.1590/abd1806-4841.20142519.
Ansvarsfraskrivelse: Denne artikel sammenfatter offentliggjort forskning med henblik på generel information. Den udgør ikke lægelig rådgivning og beskriver ikke det tilsigtede formål med noget Dermfix-produkt.